Tranehusene 39, 2620 Albertslund

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Ren familieidyl tæt på København i veldisponerede 3 plands rækkehus

Ren familieidyl tæt på KøbenhavnEr I på udkig efter en velfungerende bolig, der giver plads til familiens hverdag og placerer sig trygt og godt i et børnevenligt område? Så er der nu mulighed for, at få dette opfyldt i Tranehusene 39 der netop nu indbyder til salg. ~Det veldisponerede rækkehus byder på tre funktionelle plan, der alle skaber en sammenhængende, indbydende og funktionel bolig. I stueetagen modtages I i en fin og lys entré, hvorfra der er adgang til et pænt renoveret gæstetoilet og videre til den store opholdsstue – denne er i åben forbindelse med det moderniserede køkken og den oplagte spiseplads her imellem – og videre fra opholdsstuen til den delvist overdækkede terrasse samt den lille og overskuelige have. Ovenpå venter der tre gode værelser, hvor det ene har en størrelse, der gør det oplagt som master-bedroom – og ellers må I slå sten-saks-papir om hvem der skal have det største værelse. Endvidere er der også et stort rummeligt og pt *) autentisk flisebadeværelse med badekar, der med sine retrofliser kalder på en renovering. Vi slutter i kælderen, hvor der er etableret en stor bryggers-afdeling med separat brusemulighed og vaskefaciliteter, samt der hvor den opr sauna lå er der nu en dejlig opbevaringsplads, nærmest som et moderne fadebur. I kælderens anden halvdel (ca) får I glæde af et stort multirum, der f.eks. kan bruges som biograf/projektor eller teenagerens egen afdeling. *) Det nuværende badeværelse/1.sal har påbegyndt istandsættelse, men ejeren vil overlade udtryk/stil og med/uden badekar osv til køberne, og derfor får køberne en indkøbs-check på kr 75.000 (indeholdt i prisen) til sit drømme-badeværelse – og hvis køber hellere vil have beløbet som afslag, så er dette også en mulighed. Husene fremtræder pæne og lyse, og udover de mange indretningsvenlige rum indenfor, kan I også finde jer til rette i de gode uderum. Her får I nemlig både en ugeneret og sydvendt gårdhave, der er delvist overdækket og giver nogle skønne udendørs kvadratmeter, hvor I kan indrette med havemøbler, krukker og legeredskaber, ligesom I kan trække ud på altanen ovenpå. På grunden er der ydermere etableret en mindre forhave med et praktisk udhus. Boligen er en del af Godthåbsparken, der er en af Danmarks største rækkehus-grundejerforeninger, og her hersker familielivet med de grønne arealer, mange legefaciliteter med bl.a. en fælles pool og tennis-anlæg, samt en lukket p-plads. Her kan I roligt lade ungerne lege med de andre børn i kvarteret. Beliggenheden vil vi naturligvis også nå omkring, for de rolige rammer kombineres her med en velplaceret adresse tæt på det hele. Der er nem gåafstand til skole, dagtilbud og indkøb i kvarteret, og der er ligeledes et væld af forskellige fritidsaktiviteter i nærområdet. Der er derudover kort afstand til Vestskovens naturskønne arealer, og der er slutteligt nemme forbindelser til København både i bil og med offentlig transport. Den ideelle bolig for børnefamilien, eller for parret, hvor børnene endnu ikke er kommet til eller er fløjet fra reden. Kom til “Åbent hus” eller book en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tranehusene 39 , 2620 Albertslund2.995.000 kr.22.828 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.969 kr/mdrRækkehusEnergimærke: A2010Størrelse: 108 ㎡Grund: 124 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1972