Beskrivelse
Tranevænget 2, 4160 Herlufmagle
Åbent hus med tilmeldingskrav 12/10 – klik på billede –
I denne hyggelige forstad til Næstved har du alt hvad hjertet kan begære indenfor overskuelig afstand. Hvad enten det er indkøb i Netto, dejlige familieture i skoven eller bare en hyggedag i Næstved Centrum, som nås på ca. 10 min. I bil. Herfra er der mulighed for pendling via tog til København eller at tage turen i bil… begge kan gøres på ca. 1 time.
Enestående rummelig og velproportioneret villa på 148m², beliggende på 978m² stor grund. God beliggenhed på stille vej og ud til åbent græsareal på husets vestside.
Huset opvarmes via brændeovn med varmeflytningssystem supplerende med nyere el-paneler såfremt behovet er for dette.
Boligen indeholder: Stor lys entre, flot badeværelse med bruseniche, badekar, toilet og gulvvarme. Stor vinkelstue med udgang til haven, der er yderligere endnu en udgang til en overdækket terrasse. Fordelingsgang med adgang til 3 værelser og soveværelse. Gæstetoilet med nyere bademøbel. Pænt køkken med god spiseplads til familien og åbnet delvist op, så man har kig til gæsterne og spiseafdelingen i stuen. Bryggers med udgang til overdækning hvor man kan tørre tøj.
En dejlig stor have på lige over 978m², så der er masser af plads til sjov og ballade for børn og barnlige sjæle. Endvidere er der en god stor garage med dobbelt porte og med nyt tagpap på for 2 år siden og stor overdækket hundegård som hurtigt kan laves om til en hyggelig aftenkrog/terrasse (gitter i hundegård følger ikke med)
Idrætsanlægget med hallerne og friluftsbadet ligger i gåafstand fra huset, så børnene selv kan tage derhen og hjem igen. Der er også kun kort vej til en god skole og daginstitution. Her har familien kort sagt gode muligheder for at skabe sig en god, sammenhængende hverdag med det meste inden for kort afstand. Til Næstved er der kun knap ti kilometer.
Velkommen til Tranevænget 2!…