Beskrivelse
Centralt placeret i Fuglekvarteret. Sydvendt altan. Dejligt lysindfald. God rumfordeling.
Velkommen til Tranevej 10, 1. th., som kan blive din næste base! Dette er en rummelig 1-værelses lejlighed med en solrig altan der vender mod syd, pænt køkken og rummeligt badeværelse. Placeringen kan man ikke sætte en finger på. Du kommer til at bo midt i Fuglekvarteret, der byder på flere spisesteder og som grænser op til Nørrebro og Frederiksberg. Lejligheden er perfekt til par eller enkeltpersoner.
LEJLIGHED: Fra hoveddøren træder du ind i en rummelig entré med et dybt indbygget skab, hvor overtøj og diverse kan opbevares. På venstre hånd er badeværelset, med højt til loftet og mekanisk sug. På badeværelset har du gode opbevaringsmuligheder, separat brus med rainshower, og fliser langs væggene. Køkkenet er et pænt og klassisk elementkøkken, med hvide fronter og lys træbordplade. Der er installeret vaskemaskine i køkkenet, og der er gode opbevaringsmuligheder i skuffer samt over- og underskabe. Værelset er lyst og rummeligt, med en rå hvidmalet murstensvæg og stuk og rosette til at pynte. I værelset er der plads til både et hyggeligt spisebordsarrangement, en stor seng og et stort klædeskab. Fra værelset er der udgang ud til altanen, hvor du med fordel kan have et lille cafésæt stående, og nyde de mange solskinstimer.
EJENDOM: Solid bygning opført i år 1936 med murstensfacade, vinduer udskiftet i 2024 og tegltag. Bygningen har et pænt energimærke i kategori: D. Ejerforeningen har 39 beboelseslejligheder og består af Ørnevej 38-40 og Tranevej 8-10. Der er adgang til hyggelig gård og cykelkælder. Mulighed for leje af loftrum. Husdyr er tilladt med bestyrelsens tilladelse.
OMRÅDE: Ejendommen ligger centralt placeret i det eftertragtede Fuglekvarter. Herfra er der kort afstand til både indkøb, butikker og caféer, samt Nørrebro Centeret. Ligeledes er der rigtig gode muligheder for offentlig transport – via 5C fra Glasvej eller metroen ved Nørrebro St. Gode grønne områder såsom Lersøparken, Utterslev Mose og Genforeningspladsen er blot en kort gå- eller cykeltur fra lejligheden. Herudover har du rekreative aktiviteter og Grøndal multicenter, lokale spisesteder, øl-barer og diverse uddannelsesinstitutioner beliggende i nærområdet.