Beskrivelse
Rummelig andelsbolig lidt ud over det sædvanlige
Sjælden udbudt andelsbolig med masser af plads. Her får I hele 170 velholdte kvadratmeter, beliggende på en fredelig villavej i udkanten af hyggelige og aktive Haverslev.
Huset er i to plan, hvor stueplan byder på stort køkken/alrum med udgang til hyggeligt terrasseområde, rigtig god stue med udgang til lys og indbydende udestue, der blandt andet også udmærker sig med nyt gulv. Stueplan byder desuden på hall, værelse, depot og gæstetoilet.
Førstesalen byder på repos/skabsgang, stort soveværelse, to værelser og stort badeværelse.
Udestue og førstesalen er opført af sælger, og er således ikke en del af andelsboligforeningen, der i øvrigt er sund og veldrevet med styr på økonomien.
Til huset hører desuden en rigtig fin carport.
Huset ligger i udkanten af Haverslev, der er en hyggelig og aktiv landsby med små 800 indbyggere. Byen har blandt andet dagligvarebutik, skole fra 0. til 6. klasse, idrætsforening og generelt et godt foreningsliv.
Samtidig er der kun nogle ganske få minutter til motorvej A45, hvilket gør det nemt og hurtigt, at komme både nord- og sydpå – f.eks. til Aalborg, Hobro, Randers og Aarhus.
Ved motorvejsafkørslen findes blandt andet også McDonalds, BurgerKing, Sunset, grillbar og tankstation….