Beskrivelse
Utroligt flot og top moderniseret villa i det attraktive fuglekvarter i Vojens.
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/8 – klik på billede –
Utroligt flot og top moderniseret villa i det attraktive fuglekvarter i Vojens.
Villaen er oprindeligt opført i 1969, men har gennemgået en gennemgribende renovering af nuværende ejer. Villaen rummer 151 veludnytttede kvadratmeter samt en lukket garage med el port.
Når man træder ind i villaen, mødes man først af et flot og lyst bryggers. Bryggerset fungerer både som hovedindgang og som mellemgang til garagen. Herfra er desuden udgang til haven med udvendig håndvask. Fra bryggerset er der åben adgang til en gang der leder til de resterende rum i huset. I gangen forefindes en hel væg med indbyggede skabe med flotte hvide låger. Fra gangen træder man ind i det rummelige og venlige køkkenalrum, der fungerer som hjemmets hjerte. Her er køkken fra 2015, der er skabsvæg med amerikanerkøleskab, to ovne i god højde og højskabe. Foruden dette en stor kogeø med håndvask, induktionskogeplade og spiseplads. på hver side af køkkenet er der et badeværelse, hvoraf det store er med muret brusekabine med sorte fliser, toilet og stor håndvask. Det lille gæstebadeværelse er med hjørnebrus med sorte fliser, toilet og mindre håndvask. Fra køkkenet er der åben adgang til den store vinkelstue, der i dag er opdelt i spisestue og dagligstue. Herfra er der udgang til husets have. Fra køkkenet og gangen er der adgang til forældresoveværelse med indbyggede skaber med hvide skydedøre, samt to gode børneværelser. Bryggers, gang, køkkenalrum og de to badeværelser er med flotte sorte gulvfliser og med gulvvarme. Resten af huset opvarmes med radiatorer.
Huset befinder sig på en pæn og velholdt grund på 963 m² der primært er udlagt i græsplæne og en stor, skærvebelagt indkørsel. På bagsiden af huset findes et større skærvebed, hvor der er etableret et hyggeligt udekøkken, bålplads og højbed. Her er god plads til udendørs leg og hygge for hele familien.
Villaen er totalrenoveret i 2014/2015 og står i dag utroligt flot med hvid facade, sort tag og hvide træ/alu-vinduer og ikke mindst udhæng beklædt i zink. Villaen har energimærke E og opvarmes med naturgas. Der foreligger pt. planer for at udvide fjernvarmenettet til denne adresse, så man kan se frem til mulighed for tilkobling hertil.
Her får man en fantastisk mulighed for at få et flot hjem uden de store projekter med en god placering i et roligt kvarter!
EDC tilbyder gratis flytteforsikring til både køber og sælger….