Beskrivelse
Spændende ejendom i Tranebjerg med mange muligheder for anvendelse.
Spændende ejendom med flere muligheder for anvendelse, beliggende centralt i Tranebjerg, ikke langt fra øens folkeskole, børnehave, indkøb, rådhus samt spisesteder og shopping på hovedgaden.
Det store hus er delt i 2 afdelinger. Den ene halvdel udgør en almindelig villa i ét plan hvor man har en fin bolig til privat brug med både have og terrasse. Den anden halvdel udgør en lejlighed med bl.a. køkken og bad samt flere store anvendelige rum. Både rum og lejlighed har tidligere fungeret som erhverv og arbejdsplads da øens lokale avis, i mange år blev trykt og udgivet her. I dag står de fleste af rummene tomme, bortset fra et kontor som pt. udlånes til revisor. Her er altså mange muligheder for anvendelse enten som opbevaring, værksted, udlejning eller noget helt fjerde.
Den private bolig i de gule sten er godt indrettet og har en passende størrelse til en enlig eller en mindre familie. Her er et stort lyst køkken/alrum med plads til både spiseafdeling og sofagruppe og med udgang direkte til den sydvendte stenterrasse. Køkkenet har låger med dekorative udskæringer samt bordplade i laminat. Her er god arbejdsplads og skabsplads. Gulvet i stue og alrum er et flot originalt trægulv som går igen i soveværelset. Ialt rummer huset 2 gode værelser samt et disponibelt rum. Den lange entré/gang fordeler mange af rummene; herunder badeværelset som har gulvvarme og kar samt bryggers hvor fjernvarmeunit er placeret; hvilket er husets varmekilde.
Udover forhaven med flisegang og trappe til hoveddøren, ligger det meste af haven syd og øst for huset omgivet af hæk og buske. Ved indgang til den tidligere erhvervsdel er stor carport.
Huset kan frit anvendes til helårs- eller fritidsbolig….