Beskrivelse
Gennemrenoveret villa med anneks og nem have
Åbent hus med tilmeldingskrav 3/9 – klik på billede –
Hvis I er på udkig efter en lys og indflytningsklar bolig, hvor alt bare fungerer, er denne charmerende villa i Meløse måske jeres næste hjem. Huset er blevet gennemgribende renoveret 2021-22, og her skal I bare sørge for at skifte navnet på postkassen og pakke flyttekasserne ud. Der er et skønt lysindfald i huset, som har loft til kip og store vinduespartier mod haven. I tillæg til de 109 m2 bolig får I et dejligt ”anneks”/opvarmet udhus, som har varmepumpe og kan benyttes hele året. Carporten har plads til to biler, og den nemme og overskuelige have har højbede, hvor I kan dyrke jeres egne grøntsager, og et drivhus til tomater og duftende krydderurter.
Meløse er et hyggeligt lokalsamfund, som ligger landligt placeret nær Arresø blot ti minutters kørsel fra Hillerød. Fra den fredelige adresse er der blot 800 meter til Kornmarkskolen i Ll. Lyngby, hvor I også finder idrætsfaciliteter. De daglige indkøb kan klares i Skævinge, som ligger fire kilometer væk, og I får let adgang til den smukke nordsjællandske natur.
Husets sortmalede træfacade skaber sammen med de hvide vinduesrammer en charmerende ”sommerhusfornemmelse” på grunden. Den hyggelige atmosfære går igen indenfor i boligen, hvor vægge og lofter er beklædt med træ. Stue, alrum og køkken er forbundet i et åbent rumforløb med udgang til terrassen. Herudover er der tre gode, lyse værelser samt badeværelse, bryggers og viktualierum.
Vil I høre mere om denne flot opdaterede villa i Meløse? Kontakt EDC og book en fremvisning….