Beskrivelse
I det populære og attraktive Skårup ligger denne velholdte villa på et skønt, lukket vænge med godt naboskab. Her er kort afstand til alle daglige gøremål, herunder skole, indkøb, daginstitution, off. transport og sågar det lokale pizzaria. På Traverskiftet 19 bydes man velkommen i en tidstypisk entré/fordelergang, hvorfra man har adgang til husets 3 gode værelser, heraf to med indbygningsskabe, husets badeværelse med brus, badekar og gulvvarme, samt den dejlige stue med udgang til sydvendt overdækket terrasse og køkken med spiseplads. I forlængelse af køkkenet ligger bryggerset, hvilket også nemt kan fungere som indgang, idet bryggerset ligger lige ud til carporten – man kan altså gå tørskoet indenfor efter at have parkeret bilen.Til huset får man en stor og mulighedsrig garage, hvor man både kan have 2 biler holdene, have sit værksted, hobbyrum eller måske endda indrette en lækker gildesal – ja, det er faktisk kun fantasien, som sætter grænserne. Haven er også et kapitel for sig. Her er masser af kroge – både til sol og til skygge, og man får en skøn overdækket terrasse med druestokke, en flot græsplæne, som let vedligeholdes, mulighed for køkkenhave, boldspil og leg, eller måske bare et køligt glas rosé i den lune sommersol. Skårup er et populært og aktivt lokalområde beliggende 3-4 km uden for Svendborg. Der er ikke langt til Skårupøre, hvor der kan bades og leges, sejles havkajak og hvad man nu ellers kan finde på ved en sydfynsk strand, sommeren igennem. Der er daginstitution, en folkeskole og en populær privatskole. Sport er en naturlig del af livet i Skårup, og den lokale idrætshal er et populært samlingssted for både unge og ældre. Foreningslivet er velorganiseret og velfungerende og et stort aktiv for især børnefamilierne.I Skårup er der tryghed og styr på dagligdagen og fritiden – både for store og små…Vi glæder os til at fremvise dig huset….