Beskrivelse
Her får du det bedste af både land og by
Har du svært ved at vælge mellem landlig idyl og det moderne parcelhus ? Så skal du ikke lede meget længere – på Trebiens Alle 28 får du nemlig det bedste af de 2 verdener. Lige udenfor døren og med panoramaudsigt fra køkken/alrum får du naturen inviteret helt indenfor. Her kan du nemlig nyde udsigten over søen og følge med i naturens flotte farver på den store eng med fugleliv og fritgående får. Alt imens du bekymringsfrit kan læne dig tilbage i dette nyere Eurodanhus fra 2019, som har alt det, de fleste drømmer om med Lavenergi, kvalitetsmaterialer og minimal vedligeholdelse. Ejendommen har nutidig og moderne planløsning, som indeholder børne- og forældreafdeling samt store, åbne alrum med loft til kip. Detaljen af kvalitet ses også i valg af hårde hvidevarer, Quooker, gulvvarme og luft til vand varmepumpe, som sikrer særdeles lave varmeudgifter. Beliggende i den skønneste del af Hvalsø, hvor man er nabo til natur og har højt til himlen. Samtidig er der mindre end 5 min. gang til Hvalsø Centrum, hvor man finder, alt hvad man har behov for til hverdagens fornødenheder. Her er attraktiv folkeskole, institutioner og gode idrætsfaciliteter. 3 supermarkeder, butikstorv med flere specialbutikker, pizzeria, cafe mm. Desuden har Hvalsø sin egen biograf og ikke mindst Hvalsø station, hvorfra man med toget kan nå København H på kun 43 min. Der er mindre end 10 min. kørsel til motorvejstilkørsel, hvor man nemt kan komme til de større byer, Roskilde, Holbæk og selvfølgelig København. Naturen er ligeledes skøn, og byen er omkranset af marker, åbne vidder og Bistrup skovene, som er Sjællands næststørste skovområde.Ejendommen indeholder: Stor entré og bryggers med vaskesøjle og teknikskab. 2 gode soveværelser. Flot flisebadeværelse med stor bruseniche. Velindrettet kontor med udsigt til søen. Stort køkken/alrum med lyst og funktionelt Svanekøkken samt halvåben stue. I køkken/alrummet er der loft-til-kip med automatiske Veluxvinduer, der giver et eminent lys i rummet. Der er god plads til stort spisebord og i stuen et sofaarrangement. Fra stuen er der udgang til den store terrasse, hvor der er sol hele aftenen, og udsigten kan nydes til fulde. Stort masterbedroom med walkin gennemgangsrum samt eget badeværelse opført i samme stil som det andet. Haven er nem at holde, og ejendommen er lagt tilbagetrukket på grunden, så der igen er fokus på beliggenheden og omgivelserne. Til ejendommen hører endvidere stor dobbelt carport og integreret udhus – samt et hyggeligt orangeri, der kan forlænge sommeren.Vi glæder os til at byde dig velkommen!…