Beskrivelse
Liebhaveri med stor bolig og erhverv samt 23 ha natur ved Ørnhøj
Totalt ombygget ejendom beliggende vest for Herning – mellem Vildbjerg og Ørnhøj. To sammenhængende længer indrettet med både bolig og lokaler til erhverv. Stor og dejlig lukket have med læ. Ejendommens areal er på 23 hektar, her er både ældre skov og 13 hektar fredskov plantet for 8 år siden med flere lysninger og græsarealer – indrettet vildtvenligt med mulighed for jagt og naturoplevelser. Med god vildtpleje er der basis for en god vildtbestand. En lille del af arealet er med i et projekt med våde enge – her kan der opnås tilskud til afgræsning.Boligen har flotte og store lyse rum med højt til loftet – indrettet omkring det store imponerende opholdsrum med adgang til den store terrasse. Rummet fungerer som både køkken, alrum og stue og har meget høj kip og stort lysindfald. Stort soveværelse med særskilt rum, som fungerer som walk-in. 2 værelser og badeværelse samt kombineret entre, bryggers, vaskerum med adgang til stort kontor. Det store badeværelse med opdelt bruseafdeling er ikke færdiggjort. Boligen er udvidet til ca. 230 kvm samt en næsten færdiggjort overetage på 81 kvm – her er nu et meget stort værelse og stor repos med udgang til altan.Erhvervslokalerne er delvist isolerede og ikke færdigindrettede – egner sig til værksted og lager. Kan også bruges til hundekennel eller hestebokse. Ejendommen har hurtig internetforbindelse….