Beskrivelse
Skønt byhus på attraktiv adresse ved Forfatterkvarteret
Åbent hus med tilmeldingskrav 9/2 – klik på billede – Fantastisk dejligt byhus, der er opført i 1900 og beliggende ved det attraktive Forfatterkvarter. Her er du meget tæt på Vesterbro og har kun få minutter til den metro, der forventes at åben i 2024. Området er kendt for sin meget centrale beliggenhed, hvor du foruden fuglekvidder og gode naboer, mærker byens sus blot få minutter væk. Kvarteret er præget af et tæt fællesskab med mange traditioner, og der er gode skoler og pasningstilbud tæt på. Derudover består kvarteret af yderst smukke og charmerende byhuse og murstensvillaer, ligesom stemningen er helt speciel og svær at finde andre steder i Valby. Her er du tæt på alt. Du har hyggelige lokale kaffebarer såsom Emmerys og derudover Ny Ellebjerg st. for enden af vejen, der bliver det nye knudepunkt med både tog, bus og metro. Valby Langgades handelsstrøg med butikker, restauranter, cafeer og Spinderiet, ligger i nærheden. Ligeledes kan du inden for kort afstand nå Søndermarken, J.C. Jacobsens Have og Valby Parken med strandpark. Huset fremstår i 2 plan med en dejlig lukket og ugenert have, hvor der er plads til hygge og børnene kan løbe og lege. Der er plads til en trampolin, gyngestativ med mere, og foran huset er der gode parkeringsmuligheder. Huset har store vinduespartier, der giver et dejligt lysindfald, og der er plankegulve. I stueplan har man soveværelse, hyggelig stue med brændeovn og direkte udgang via dobbeltdøre til haven. I forlængelse heraf har man spisekøkken fra 2007 med kæmpe vinduespartier, skydedøre og det fine runde vindue mod haven. Stueplan rummer ligeså badeværelse med badekar fra 2007. På 1. salen er der to soveværelser og en repos, som nemt kan bruges til kontor eller evt. etablere et værelse mere.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …