Beskrivelse
Stor villa i Næstved Nord – Perfekt til 2. generationer
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/5 – klik på billede – Næstved Nord området byder på én af byens attraktive skoler, her er institutioner, mange indkøbsmuligheder, blandt andet Næstved StorCenter og Bilka. Den nye Retail Park er også i området. Herlufsholmskoven ligger også tæt på. Skal du ud af byen, så er det nemt uanset om turen går mod Ringsted, Slagelse eller København. Du kan også tage toget mod Køge via Næstved Nord.Trettenstykkerne er en udstykning som er cirka 10 år gammel, hvor du møder individuel arkitektur. I denne del af Næstved by er det stort set umuligt at opdrive en byggegrund. Det betyder, at du som boligsøgende skal finde dit næste hjem blandt området mange spændende boliger. Trettenstykkerne 23 er opført i 2014 og rummer ikke mindre end 218 m2 bolig med 6 værelser.Fuldmuret ejendom i brune mursten, med energiruder og sort tagstag.Stort flisebelagt indkørselspart leder op til ejendommen, der er opført med 2 separate afdelinger og meget stort køkken/alrum som samlingsrum. Indeholder: Entré. Bryggers. I den ene side af huset er der: Stor stue på cirka 25 m2 med loft til kip og store vinduespartier. Flisebadeværelse med væghængt toilet og bruseniche. Soveværelse med god skabsplads. 2 værelser, begge med skabe. Hjertet i huset er det store køkken/alrum med køkken fra Vordingborg med hvide elementer. God plads til spisebord og hyggeafdeling. I rummet, er der også udgang til forhaven/indkørsel. I den anden ende af huset er der: 2 værelser. Badeværelse med bruseniche og væghængt toilet samt stue med loft til kip som ejer har indrettet som værelse.Forhave med flere terrasser. Græsplæner samt træer og buske.Højt beliggende med udsigt over området.Udhus og smalt græsareal på husets bagside.Hvis du søger en stor ejendom, og har drømmen om at være flere generationer under samme tag, så er denne bolig det oplagte valg.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …