Beskrivelse
FLOT FAMILIEVILLA I SKØNNE OMGIVELSER
Velkommen til Thorsager – en helt igennem dejlig by, som I ikke kan andet end at falde for.Denne flotte villa fra 1985, er løbende er vedligeholdt og renoveret, så I kan flytte ind uden at løfte en finger. Fra 2017 og frem til 2020 er der lavet en gennemgribende modernisering af huset med elvarme udskiftet med fjernvarme, der er lagt trægulve og gulvvarme i stuen, og senere i 2020 er der lagt nye klinker i gangen og i bryggerset, ligesom at de to børneværelser er renoverede og der er lavet nyt badeværelse med badekar, separat bruseniche og gulvvarme. 1. salen er også opdateret.I alt indeholder ejendommen fire gode værelser, hvoraf to ligger i forbindelse til hinanden. Endvidere det nye badeværelse, et gæstetoilet, bryggers, super flot køkken i åben forbindelse til stuen med brændeovn og havestue samt en ekstra stue på 1. salen, hvorfra der er udgang til en fantastisk altan med kig til marker. Planløsningen er udnyttet til perfektion. Haven er stor og solrig, med flere gode terrasser, køkkenhave, legeanlæg og en nedgravet trampolin – et paradis for børn såvel som voksne, og det er ikke svært at forestille sig de lune sommeraftener, hvor det knitrende brænde fra terrassens pejs sætter stemningen, mens solen går ned i horisonten og ungerne trækker det sidste leg og sjov ud af dagen. I Thorsager bliver I en del af et dejligt lokalmiljø. Vi befinder os i en af Djurslands hyggelige byer, som bare er ca. seks km fra Rønde By og velplaceret i naturskønne omgivelser med kort afstand til Nationalparken Mols Bjerge. Som beboere i Thorsager er I sikret en nem og bekvem dagligdag, for byen byder på alt det, I har behov for. Stisystemer direkte til Thorsager Skole og gode pasningsmuligheder. Nærmiljøet er byder på idræt og frivillige foreninger, som styrker det i forvejen gode sammenhold i byen. Thorsager har det hele, og så er vi ikke langt fra Aarhus. Velkommen hjem!…