Beskrivelse
Smukt beliggende ejendom i hjertet af naturen ved Trøjborg
Er I på jagt efter enestående landidyl, hvor fritiden kan nydes med gåture i skoven eller ved Odense Fjord, er denne herlige ejendom et perfekt bud. Her får I ikke alene en fantastisk beliggenhed med højt til (stjerne)himlen – men også en velindrettet planløsning med mange muligheder. Hjertelig velkommen til! Når I bevæger jer over den flisebelagte gårdsplads, går døren op til jeres nye hjem. Her har I adgang til badeværelse, bryggers og et anvendeligt disponibelt rum samt et rummeligt gangareal, der giver adgang til resten af boligen. Turen starter i køkkenet, der med klassisk design sikrer jer fine rammer for madlavningen. Herfra har I adgang til den rummelige vinkelstue, hvor familien kan samles om middage ved spisebordet, mens sofahjørnet kalder på afslapning. Hertil har I adgang til den stemningsfyldte havestue, hvor I kan tyvstarte og forlænge sommeren. På 1. sal venter jer 2 fine værelser, hvor I fra det ene kan nyde den åbne udsigt til fjorden – og udsigten bliver kun endnu bedre, når I nyder den fra altanen. Desuden finder I et lækkert badeværelse med brus til de hurtige hverdagsmorgener samt spabad, når den står på selvforkælelse. Til boligen er en isoleret, dobbelt garage, hvor I på loftet kan nyde synet af stjernerne med nok Fyns største stjernekikkert – en aktivitet man aldrig bliver træt af! Heller ikke når den toppes af med en drink fra den tilhørende bar. I haven, er der et isoleret anneks med træterrasse indlagt vand og el. Perfekt til gæster eller kontor. Den smukke udsigt over markerne bliver ikke bedre, og kigger I godt efter, spotter I måske en havørn blandt det rige fugleliv! I landsbyordningen Skovløkken der ligger få km fra huset, har man vuggestue, børnehave og skole til og med 6. Klasse. Der er ligeledes kort afstand til Otterup, hvor I også finder indkøbs, forenings- og byliv.; …