Beskrivelse
Pragtfuld udsigtsvilla på Åsen
På en fantastisk udstykning omkranset af Åsens skønne natur ligger denne flotte villa med en pragtfuld udsigt. Boligen breder sig i ét plan og egner sig fortrinligt til børnefamilien med et stort, lyst opholdsmiljø med forbindelse til terrasserne samt tre værelser, hvoraf det ene har eget badeværelse. Boligens hjerte er det store opholdsmiljø, hvor køkkenet og stuen er arrangeret i ét. Her er masser af lys og luft, og takket være terrassedørene er der en flydende overgang mellem inde og ude. Køkkenet er stilrent med hvide, grebsfrie elementer og en kogeø, der indbyder til fælles madlavning. Stuens brændeovn sætter prikken over iet. En fordelingsgang åbner op til hjemmets værelsesafdeling, der består af tre værelser, hvoraf det ene udgør en ideel forældreafdeling med et walk-in-closet og eget badeværelse. Dertil kommer endnu et badeværelse, som I kan sætte jeres eget præg på, samt et bryggers. Skulle I få brug for et ekstra værelse, kan det let etableres nær køkkenet.Fra stuen er der udgang til to skønne terrasser, hvorfra udsigten på den hævede terrasse kan få alle til at falde i staver. I får også masser af plads til børnenes leg på græsset.I bosætter jer i et attraktivt område nær skov, løberuter og mountainbikespor. Der er samtidig let adgang til centrum og alle hverdagens fornødenheder i form af skole, pasningstilbud, indkøb og fritidsaktiviteter, der findes inden for en radius af bare to kilometer. Vil I en tur til vandet, hopper I bare på cyklen.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag….