Beskrivelse
Skal din næste bolig være omgivet af skøn natur ?
Med nøglerne til dette hjem bosætter du dig i landlige omgivelser hvor lys, luft og højt til himlen er nøgleordene. Ejendommen er beliggende mellem Aalestrup og Møldrup, der kan nås indenfor 9 km og som udover dagligvarer butikker bl.a. byder på skole, institutioner, bibliotek, friluftsbad, idrætsforeninger og andre fælles arrangementer.Ejendommen blev bygget i 1947 og er sidenhen renoveret i 1978 og for cirka 5 år siden blev der lagt nye klinker i bryggers og gang, som med den mørke farve pryder gulvet og står i flot kontrast til de hvide vægge og skabselementer. Der er indgang til boligen både via bryggers og gang og i gangen er der adgang til det ene af boligens tre værelser. Herfra ledes du videre ind centralt i boligen, hvor du finder et køkken med mahogniskabslåger, mørk bordplade og lyst klinkegulv som giver rummet dybde. Her er opvaskemaskine i arbejdsvenlig højde og god opbevaringsplads i skufferne og skabene, så bordpladen er fri til madlavningen. Fra køkkenet er der en halvmur ind til stuen, som udfolder sig med plads til både spisebord og sofaarrangement samt de gode vinduespartier lukker rigelige mængder lys ind i rummet dagen lang. Ydermere finder du i stueetagen: en gang med udgang til vestvendt terrasse og med trappe til første salen samt et badeværelse, hvor både brus og kar sørger for at dagen kan startes på bedste vis.Førstesalen indeholder repos samt to gode værelser.Udenfor er der et værksted/garage på 66 kvm, et udhus på 21 kvm samt en have, der er anlagt med en dejlig græsplæne, som er let at holde og hvor børnene vil elske at tumle, lege og spille bold på. Fra haven er der udsigt over marker og åbne vidder lige så langt øjet rækker – og der er rig mulighed for at nyde fugle kvidrer, dyreliv og naturens stilhed.Ønsker du at se nærmere på denne bolig, så kontakt Nybolig Hobro på 98511700 og få en fremvisning….