Beskrivelse
Flot og rummelig bolig med gode værelser
Villaen her er en af de få. Et af de huse, som næsten aldrig kommer til salg og på en af de veje, hvor mange drømmer om at bo. Huset er beliggende helt perfekt i et roligt kvarter med kort afstand til City syd og de mange indkøbsmuligheder. Det er nemt og bekvemt at bo her. Her er kort afstand til alle de ting, som man har brug for i hverdagen – skole, institution, indkøb og byens skønne natur omkring Hammerværket.
Villaen er opført i 2008, og har kun haft én ejer. Stilen er gennemført og der er kræset for detaljen.
Velkommen indenfor i boligen, som rummer en god planløsning. Fra entréen er der adgang til husets hjerterum, nemlig køkkenalrummet. Flot Svanekøkken med granitbordplader, hvor der er masser skabsplads og god plads til at invitere gæster. Derudover er der udgang til skøn solrig terrasse, hvor meget af sommeren bliver brugt. I forlængelse heraf er der en hyggelig dagligstue med franske døre, som giver et godt lysindfald. Derudover er der et skønt badeværelse med badekar og bruseniche samt et bryggers og et godt stort kontor/krearum eller som et ekstra børneværelse.
På første salen har vi et stort soveværelse, samt 3 gode værelser. Det ene værelse kan nedlægges og laves til et åbent repos, 2 af værelserne har ligeledes flot kig til skovområde. Alle værelser er lyse og smukke – man har virkelig lyst til at opholde sig her. Endnu et godt badeværelse med bruseniche, så der ikke bliver kamp om badeværelserne om morgenen.
Haven taler for sig selv og skal opleves! Huset er placeret midt på grunden, hvilket giver følelsen af rummelighed. Her er der masser af plads til børneleg, samt hyggelige aftenerne på terrassen.
Til huset hører der en god bred indkørsel samt dobbelt carport med et redskabsrum….