Trondhjemsgade 15, 2100 København Ø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Wow, siger vi bare med et langt kig til Kastellet…

Nogle af de absolut smukkeste ejendomme i København er bygget i begyndelsen af 1900-tallet. Med historicismen sneg dovenskabet og industrialiseringen sig ind i byggeriet i midten af 1800-tallet indtil håndværkerne sagde stop, nu kan det være nok. Skønvirke blev den syngende lussing, hvor stuk fik et nyt formsprog, lys og elektricitet blev prestige, hvor håndværk, udsmykning og detaljer fik plads i nye bygninger. Det interessante er, at det stadig slå benene væk under en, fordi æstetik og kvalitet ikke er en flygtig mode, som kommer og forsvinder.Som i hjørneejendommen i Trondhjemsgade, der er bygget i 1907. Lejligheden i nummer 15 er 2. salshjørnet i ejendommen på 242 m2. Ja, det er en planmæssig udfordring af være en afskåret hjørnelejlighed, men-hold-da-helt-op hvor den er interessant. Hvor planløsningen oprindeligt gemte køkken og stuepiger af vejen i et lille hjørne af lejligheden, så har badeværelser og køkken i dag fået nye og helt rigtige placeringer. Wow, siger vi bare med et langt kig ud af vinduet til Kastellet. Alt er uforskammet lækkert, Poliform køkken, badeværelse og garderobe, Gaggenau, travertin marmor. Listen af mærkevarelækkerier på øverste hylde er lang. Selv ikke de dyreste hoteller har et badeværelset som her. Tilbagetrukkenhed, stille elegance, en lille hemmelighed, det er, hvad man i al beskedenhed kan sige om Trondhjemsgade. Nogle af de største og bedste lejligheder i København ligger her i kvarteret, som har navne efter svenske og norske byer som Oslo, Trondhjem, Stockholm, Upsala, Lund, Malmø og Visby. Den grønne oase Østre Anlæg er naboen. Det samme er Statens Museum for Kunst og kunstmuseet Den Hirschsprungske Samling med dansk guldalderkunst og skagensmalernes værker. Resten af København ligger lige om hjørnet. Kvarteret kaldes også ambassadekvarteret. Det er et centralt helle i København, et åndehul, en refugium væk fra byens trafik og ballade. Parkering er altid nemt, lejlighederne i kvarteret er store, så her er færre mennesker om at dele de mange parkeringspladser på gaden. Tog og Metro fra Østerport Station kører til lufthavnen på 22 minutter….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Trondhjemsgade 15, 2100 København Ø22.000.000 kr.90.909 kr/㎡Ejer Udgifter: 10.763 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: EStørrelse: 242 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1907