Beskrivelse
Fuldmuret villa i roligt og børnevenligt nabolag
Velbeliggende og fuldmuret villa på rolig, lukket og særdeles børnevenlig villavej. Kvarteret er meget populært blandt børnefamilier og ligger i gåafstand til daginstitution, Skødstrup Skole, gode indkøbsmuligheder, letbanestop samt motorvej mm. I området er her ligeledes flere legepladser.
I bydes velkommen i husets entré med tilhørende bryggers. Stort køkken-alrum med store vinduespartier, højt til loftet og udgang til skøn terrasse. Fra køkken-alrummet opnås der adgang til børneafdeling med to gode regulære værelser samt badeværelse. Derudover er her også adgang til godt kontor. Rummelig stue med fint kig til det fri og udgang til terrasse samt den gode have. Fra stuen er her også adgang til husets forældreafdeling med soveværelse og tilhørende stort badeværelse.
Til ejendommen hører en regulær og let holdt have samt dobbelt carport med tilhørende redskabsrum.
Skødstrup by er et mekka for børnefamilier, her har de bl.a. åben legeplads, hvor man hver weekend kan mødes på en legeplads i Skødstrup til leg, samvær og af og til snobrød og kakao. Her er gode idrætsfaciliteter, vuggestuer, børnehaver og Danmarks største folkeskole. Herudover er der en god infrastruktur, med blot 15 km til Aarhus, letbane, busser og få minutters kørsel til det jyske motorvejsnet m.m….