Beskrivelse
En smuk klassisk gulstensejendom i 30ernes funkisinspirerede stil.
Åbent hus med tilmeldingskrav 3/11 – klik på billede –
Nu er Hendrikshøj sat til salg – beliggende med kun to minutters gang til Vedbæk havn!
En smuk klassisk gulstensejendom med tegltag og i 30ernes funkisinspirerede stil.
Ejendommen folder sig ud i tre plan og rummer samlet 267 etagemeter.
Så snart du træder ind ad hoveddøren, får du straks fornemmelsen af noget herskabeligt.
Efter at have passeret entréen træder du ind i forstuen, hvor en flot hvid porcelænskakkelovn med messinglåger står majestætisk og troner fra gulv til loft. Ovnen er fuldt funktionsdygtig. I stueplanet findes yderligere et gæstetoilet, den elegant svungne trappe til 1.sal, et mahognikøkken, anretterkøkkenet, en herskabelig spisestue samt en præsentabel opholdsstue med flot indbygget pejseindsats – begge med sildebensgulve og flotte stuklofter.
Fra opholdsstuen er der endvidere adgang til husets skønne havestue og derfra videre udgang til den store solterrasse, den overdækkede terrasse samt udsigtsterrassen hvorfra der er view over hele den parklignende have og trappe til samme.
1.salen rummer to gode børneværelser med skabe, et toilet samt et meget stort masterbedroom med altan og tilhørende lækkert karbadeværelse.
I husets kælder er der ligeledes god plads, både til bryggers/vaskerum, viktualierum, vinkælder samt to gode disponible rum med vinduer over terræn. Det ene rum har størrelsen til et bordtennisbord eller et halvmatch poolbord.
Der er carport til to biler….