Beskrivelse
Unik lejlighed med uovertruffen beliggenhed ved Tuborg Havn
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed! Denne smukke lejlighed på 3. sal ligger i Tuborg Sundpark, et eksklusivt boligområde opført i 2004 med fokus på kvalitet og materialer i særklasse. Med panoramisk udsigt til kysten mod nord, byen mod syd og det maritime liv i Tuborg Havn er dette en bolig, der skaber rammerne om et liv i luksus og komfort.
Indretning og planløsningLejligheden byder på et lyst og åbent køkken-alrum med plads til spisearrangement og direkte udgang til en af de to store, overdækkede altaner på 10 m², hvor udsigten mod Hellerup Havn og kysten kan nydes året rundt. Det åbne køkken glider naturligt over i den rummelige og lyse stue, der har adgang til lejlighedens største altan på 12 m², hvorfra der er en betagende udsigt over Øresund og Tuborg Havn.
Master-soveværelset er velindrettet med indbyggede skabe, fransk altan og et luksuriøst badeværelse med bruseniche og naturligt lysindfald fra vinduet. Det andet værelse kan bruges som gæsteværelse eller hjemmekontor og har ligeledes indbygget skab og fransk altan. Et ekstra badeværelse med bruseniche og badekar sikrer komfort for både beboere og gæster. Lejligheden byder desuden velkommen i en rummelig entré med indbygget skab.
Livskvalitet med fokus på detaljerDe to overdækkede altaner gør det muligt at nyde udelivet uanset vejret, mens den frie udsigt til vandet og de grønne omgivelser skaber en helt særlig atmosfære. Tæt på ejendommen finder du en privat badebro – perfekt til en frisk dukkert året rundt.
Beliggenhed – tæt på altHellerup byder på alt fra hyggelige strøgbutikker og caféer til strand, skov og havneidyl. Lige i nærheden ligger Waterfront Shoppingcenter med dagligvarebutikker, wellness, restauranter og meget mere. Samtidig er du tæt på Københavns pulserende liv med metro, teatre, gallerier og kulinariske oplevelser….