Beskrivelse
Rummeligt sommerhus på attraktiv adresse i skoven i Rågeleje
Attraktivt beliggende sommerhus i Rågeleje – under 700 meter til stranden og med skoven som nabo. Skøn stor delvis naturgrund med egen lille sø og med herlig view til skoven. Der er et par hundrede meter til købmanden og offentlig transport, og er man til at få serveret en bid brød og lidt koldt at drikke, er der restaurant og tapas-bar ved stranden. Huset ligger højt på den let skrånende grund, med stort godt træterrassemiljø hvorfra den herlige udsigt og eftermiddags-/aftensolen kan nydes helt uforstyrret. Sommerhuset er på 97 kvadratmeter og indrettet med entré, lyst badeværelse med brus og vaskemaskine, værelse, køkken med udgang til terrassen samt stort rum på godt 70 kvm., som har været benyttet som én stor stue (med garderoperum i bunden) – her kan meget nemt etableres et eller to ekstra værelser såfremt der er behov for det. I forlængelse af huset er der et godt værksted, som også kunne udnyttes på anden vis.Stuen har flot plankegulv og et dejligt lysindfald fra de mange vinduer. Her er luft til luft varmepumpe og brændeovn der ikke skal udskiftes ved ejerskifte. Sommerhuset er fornuftigt isoleret og kan også benyttes i vinterhalvåret. Kontakt Rasmus fra Nybolig på 3031 1911 eller rao@nybolig.dk for en fremvisning….