Beskrivelse
Lystejendom med 8,5 ha. jord i meget naturskønt område.
Ejendommen er beliggende med kort afstand til offentlig vej, 7 km til Mosbjerg med indkøbsmulighed, skole og børnepasning, 24 km til Frederikshavn, 32 km til Skagen. 15 min. kørsel til både Tversted og Skiveren som begge har dejlige badestrande.Boligen er et hyggeligt bjælkehus, meget veludført og velholdt og indrettet med entré, dejligt køkken/alrum med kogeø, spise- og opholdstue med nyere brændeovn og udgang til skøn overdækket sydvendt træterrasse, soveværelse, badeværelse med bruseniche, 2 værelser, gæstetoilet og bryggers med bordarrangement og plads til vaskemaskine og tørretumbler.49 m² medbygget garage og carport, fra carport er der indgang til bryggers.Stor grusbelagt gårdsplads med pæn ophøjet flisebelagt terrasse midt på gårdspladsen, stor velanlagt have med gode ugenerede terrasser, 20 m² stor veludført pavillon med stor ophævet træterrasse ud til mindre sø. Haven er ugeneret og omkranset af flere forskelligartede træer og buske.142 m² fritliggende bygning, anvendelig til flere formål bl.a mindre dyrehold m.m.Størstedelen af ejendommens markareal er udlagt i græs og drives økologisk, en del er beskyttet natur med gode muligheder for jagt. Ca. 5 ha. er EU – støtteberettiget.Ejendommen og stedet skal virkelig opleves….