Beskrivelse
Rummelig 1-plansvilla med 5 værelser i roligt villakvarter i Herlufmagle
Velkommen til Tuevej 8 i Herlufmagle!
Den arkitekttegnede ejendom fra 1972 er indrettet super godt med sine 165 kvm bolig, 45 kvm kælder og 48 kvm stor carport. Den er beliggende i et roligt og lukket kvarter midt i Herlufmagle by, super tæt på boldbanerne, hvorfra du kan gå over til folkeskolen (0.-6. kl.), friluftsbadet eller sportshallen. Der er super nem kørsel til fx Næstved eller Ringsted, og kort gang op til busstoppestedet.
Huset er indrettet med: Entré, køkken og alrum i åben forbindelse med stue, med plads til flere afdelinger, og spisestuen. Spisestuen ligger i forskudt niveau og har udgang til sydvendt terrasse. Mindre værelse med udgang til en mindre terrasse og haven. I en separat afdeling finder vi en fordelingsgang, et lille badeværelse med brus og et større badeværelse med rummelig bruseniche og et flot møbel med 2 håndvaske. 3 gode værelser og et stort~ soveværelse.I alrummet er der nedgang til den funktionelle kælder med 2 super gode disponible rum, det mindste af dem benyttes i dag som viktualierum og det store er indrettet som et hobbyværelse, desuden er der et praktisk bryggers med fyr og installation til vaskemaskine og tørretumbler samt opgang til haven.
Der kommer et godt lysindfald fra de store vinduespartier i stue og spisestue, og boligen kan nemt rumme fx den store familie.
Haven er nemt anlagt med græs og terrasser, som indbyder til grill og hygge.
Er det ejendommen du har ledt efter? Så ring eller skriv til os og book din fremvisning!…