Beskrivelse
Moderniseret familievilla i naturskønne Tulstrup
Find jer godt til rette i denne indbydende etplansvilla, hvor en attraktiv beliggenhed i Tulstrup følger med. I får fornøjelsen af et flot velholdt og moderniseret hus med et velindrettet interiør samt en carport med gode udhuse og en herlig have, hvor I kan færdes ugeneret.Her er tale om en ugeneret hjørnegrund i et lukket villakvarter, hvorfra I nemt kan tilgå hverdagens fornødenheder såvel som fantastisk natur. Særligt naturen er nærværende på de omkringliggende enge, og så byder byen også på pasningstilbud til de mindste. Få kilometer fra hjemmet i Alsønderup kan børnene gå i skole, og der er cykelsti til Hillerøds velassorterede indkøbsmuligheder.Villaen fra 1976 præsenterer sig flot velholdt udefra med nye zinktagrender fra 2021, og ved ankomst ses også to elladestandere. Næsten overalt er der isat trelags-energiruder i 2022, og ligeledes skiftede man i dette år gasfyret ud med en varmepumpe.Inden døre åbenbarer sig et lyst og tidssvarende interiør, hvilket også skyldes en række istandsættelser, hvoraf udestuen fra 2021 er den seneste tilføjelse. Køkken-alrummet udgør boligens primære opholdsrum, hvor der er god plads til at indrette hyggelige sektioner, og halvmuren afgrænser let køkkenet fra stuen. Dejlige lysindfald bidrager også til den behagelige atmosfære, og store glasskydedøre giver adgang til henholdsvis udestuen og terrassen. Bemærk også brændeovnen, som beriger stemningen i aftentimerne.Huset byder dernæst på fire regulære værelser, hvoraf det største har dobbeltdør til den sydvendte terrasse. Ydermere vil I elske at have to badeværelser, og så er bryggerset også et skønt supplement i dagligdagen. Ude venter den solrige fliseterrasse, og haven består derudover af en plan plæne, som er omkranset af en høj hæk.Der er lagt fiber ind.Alt i alt en indflytningsklar villa i smukke, rolige omgivelser….