Beskrivelse
Lys og velholdt strandvilla med havet som nabo
I skal til Rude Strand! Her venter et dejligt fristed fra 2000 med plads oppe og nede – og med kun 150 meter til vandet er havet altid inden for rækkevidde. Perfekt til jer, der drømmer om et helle væk fra den hektiske hverdag.
Adressen ligger i anden række til Saksild Bugt, hvor I har havets brise som nabo. Her får I et stemningsfuldt og roligt område med hvide sandstrande, der lokker til friske dukkerter året rundt – også om vinteren, hvis I tør. Grunden tæller 1.232 m² og giver jer masser af dejlige kroge med sol og læ. Haven er velanlagt med flere overdækkede terrasser og et skønt terrassemiljø, hvor orangeriet forlænger sæsonerne. Der er god plæne, blomsterbede og frodig beplantning, der skærmer for indkig.
Indendørs venter 135 m² med en lys indretning, god planløsning og minimal vedligeholdelse. Stueplan rummer et værelse med walk-in, badeværelse, stort køkken, spisestue og to stuer – den ene med pejseindsats. Kælderen er i flot boligstandard med tre disponible rum, bryggers og et lækkert wellness-badeværelse. Og det hele ligger bare få minutters gang fra stranden.