Beskrivelse
Andelsbolig-projekt på Tunøvej i Nykøbing Sj. En lokal entreprenør har igangsat udvikling og opførsel af 28 andelsboliger på arealet på Tunøvej, der ligger i kort afstand fra byens centrum, og samtidig i naturskønne omgivelser. Andelsboligerne opføres i to størrelser, og i god håndværksmæssig kvalitet. Illustrationerne er til inspiration, og køber skal derfor kunne tåle ændringer i indretningen.Denne bolig er indrettet med følgende: Teknikrum/depotrum. Rummelig entre med garderobeplads. Nydeligt badeværelse med toilet, håndvask og bruseplads. I alt tre soveværelser; i forskellige størrelser. Åbent køkken, der er placeret i forbindelse med opholdsstuen, der er regulær og har ekstra god plads til både spisebordet og sofagruppe. Der er udgang til haven fra både køkken og stuen. Tunøvej er beliggende naturskønt i hjertet af Nykøbing Sjælland – direkte ud til åbne marker og skov – og med kort gåafstand til en af Odsherreds allerbedste badestrande – og til byens centrum. Byens gågade danner rammen for byens centrum, og byen byder på et rigt og godt handelsliv med spændende butikker, gode spisesteder og mange gode supermarkeder m.v. Til andelsboligforeningen opføres tillige et fælleshus med toiletrum, gæsteværelse, køkken samt opholdsrum. Kontakt ejendomsmægler for yderligere information og aftale om fremvisning på stedet….