Turesensgade 11 4-th, 1368 København K

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

STOR ALTAN OG MASSER AF LYS MIDT MELLEM SØERNE OG ØRSTEDSPARKEN

Turesensgade har én af Københavns bedste placeringer: Til den ene side åbner Ørstedsparken sig op med den smukke sø i midten, der altid er et scenisk maleri af årstidens farver, alt imens du til den anden side har barslende mødre, motionsløbere og kaffedrikkende vennepar, som tager den daglige tur om Søerne. Her er du altså i rigtig godt selskab, når vi byder indenfor i en kridhvid lejlighed på fjerde sal, hvor du både kan glæde dig til et velindrettet badeværelse, en åben planløsning og en stor altan.Du træder ind i en lejlighed, som næsten blænder dig i bogstaveligste forstand. Gulve, vægge og lofter er alle dækket af hvid maling, så lysindfaldet, der takket være de franske dobbeltdøre rejser fra øst mod vest, reflekteres på smukkeste vis. De franske døre forbinder det store soveværelse, som nemt tager form med både seng og skabsplads, og stuen, der er åbnet op mod køkken og entré samt har døre ud mod den skønne aftenaltan. Dertil kommer badeværelset, der er klassisk indrettet med fliser, og som har god bruseplads samt udluftning.Det er værd at bide mærke i detaljerne. Det moderniserede køkken præsenterer sig nemlig med simple, hvide fronter uden greb, men den flotte bordplade og de hvide kogeplade kan sammen med de flotte metrofliser bidrage med et anderledes touch. Det samme tør siges om altanen, som har den helt rigtige størrelse og placering mod aftensolen. Takket være lejlighedens beliggenhed på fjerde sal er der et udsøgt vue over tagrygge og blå himmel, som snart afløses af solnedgange i rå mængder. Fra altanen er der ydermere udsigt til det flotte gårdmiljø, hvor de yngste beboere kan lege og de resterende kan slappe af under træernes kroner.Her bliver du en del af Nansensgade Kvarteret, som er et af de mest eftertragtede i hele København! De små stræder med caféer, bagerier og nichebutikker kan tilfredsstille enhver uanset humør, og skulle ønsket opstå om madlavning på egen matrikel med de bedste råvarer, så er der kun få minutters gang til Torvehallerne.Hvad venter du på?…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Turesensgade 11 4-th, 1368 København K3.495.000 kr.72.812 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.893 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 48 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1881