Beskrivelse
På en stor og skøn grund ligger dette charmerende bindingsværkshus tæt på den skønne badestrand og det hyggelige havnemiljø i Snogebæk. Boligen indeholder to værelser, to badeværelser og et stort, åbent opholdsmiljø, hvor I endda kan etablere et værelse mere, hvis I ønsker det.I har ganske kort afstand til stranden, som I fristes til at bruge året rundt, for på Snogebæk Havn er der såmænd en saunaklub, der gør livet som vinterbader lidt sjovere. Havnemiljøet besidder i det hele taget en forrygende stemning. I skal heller ikke langt for at nå til skoven, og der er masser af dejlige cykelruter i området. I kan gå til indkøb, og vil I til større bymiljø, får bilen jer til Nexø på under ti minutter.Haven lever til fulde op til husets idyl med sine mange kroge og den varierede beplantning. I har flere terrassemiljøer, og det overdækkede afsnit er fornyet med termoplader og træ i omtrent 2020. Det var cirka samme år, orangeriet også fik en tur, og dertil skal det bemærkes, at boligens vinduer løbende er udskiftet.Huset har jordvarme og centralstøvsuger, og I skal starte med at se det store, åbne opholdsmiljø, hvor køkken-alrummet og stuen er i direkte forbindelse. Der har tidligere været et værelse blandt disse kvadratmeter, hvilket I kan genetablere, hvis det bedst matcher jeres behov. Køkkenet besidder en fin charme med riflede fronter, knopgreb og egetræsbordpladen suppleret af bordplader i granit. Både her og i alrummet er der terrassedøre, mens stuen byder på en brændeovn. Bemærk, hvordan det hele bindes smukt sammen af trægulvet. Etagen fuldendes af to badeværelser, hvor det ene tilgås via et oplagt garderobeafsnit. På første sal giver den store, møblérbare repos adgang til to værelser og et gæstetoilet.Se også mulighederne i de pæne udbygninger, som bl.a. rummer 2 ferielejligheder.Ejendommen er beliggende i et område uden bopælspligt, og kan således anvendes både som helårshus og fritidshus….