Beskrivelse
Det er et nemt, overskueligt og velholdt etplansrækkehus, Estate Tarup & Næsby nu udbyder til salg på Turkisvej 57 – det ideelle match for unge førstegangskøbere, ægteparret med udeboende børn, den lille og veletablerede familie såvel som enlige i alle livets stadier. Hjemmet råder over entré, bryggers, to værelser, badeværelse, køkken og en vestvendt stue, og derudover kan I glæde jer til en solrig have og en attraktiv beliggenhed for enden af en lille, blind vej.Boligen strækker sig over 80 godt udnyttede kvadratmeter i ét plan. Hjemmet er lyst og indbydende, og det er praktisk talt til at flytte ind i – men hvis I har specifikke ønsker og visioner, kan de også realiseres her. Entréen står med skabsplads og giver videre afsæt gangarealet, der munder direkte ud i det fine, tidløse køkken med alt i hårde hvidevarer. Badeværelset er også opført i et pænt design, mens bryggerset udgør et praktisk indslag med vaskefaciliteter og egen indgang. Til sidst byder boligen på to anvendelige værelser og en vestvendt stue, der er indretningsvenlig og har dør ud til terrassen og haven. Huset ligger nemlig på en 322 kvm stor grund med flisebelagt forhave med carport, mens baghaven byder på et godt græsareal samt en delvist overdækket terrasse – den er endda orienteret mod eftermiddags- og aftensolen i vest.Alt dette er tilsat en god beliggenhed sidst på en lille, blind vej med nem adgang til alt, hvad Tarup tilbyder. Det kan blandt andet nævnes, at Tarup Centeret ligger 500 meter væk og skal man ind til Odense centrum, så er der ligeså 500 meter hen til nærmeste Letbane stop….