Beskrivelse
POTENTIELT FLERFAMILIESHUS I NATURSKØNNE OMGIVELSER
På Turøvej 29 bliver I ét med naturen. I har den smukkeste 360 graders udsigt over markerne omkring jer, og mens idyllen er fuldkommen, er selve den klassiske villa perfekt til mange formål som for eksempel flerfamilieshus, til erhverv fra egen matrikel eller hobbyfolket, der har behov for plads.INDRETNINGPlankegulve, stuklofter, karnap og brændeovn er blot nogle af de klassiske detaljer, som fylder hovedhuset og skaber karakter i de indvendige rammer. Det suppleres yderligere med sarte farvenuancer og lyse overflader, som reflekterer det gode lysindfald. I bydes indenfor i entréen med svungen trappe mod førstesalen, mens det sammenlagte hjerterum venter for enden. Her strømmer lyset ind fra tre verdenshjørner, mens brændeovnens ild stille ulmer. Plads er der nok af; både til sofahygge og spisearrangementer ved langbordet. Etagen råder desuden over et charmerende køkken i landlig stil og en baggang, og på førstesalen findes tre herlige værelser. Det ene er klargjort til badeværelse med næsten alt indkøbt til at sætte i gang.EJENDOMMens det charmerende stuehus i sig selv er iøjnefaldende, er der en ekstra bonus i form af udhuset, hvor mulighederne står i kø. Anneks, teenageafdeling, hjemmearbejdsplads, gildesal eller noget helt femte er oplagt i de lyse rum, der indeholder både køkken, to værelser, entré med vaskefaciliteter og badeværelse, og dertil kommer værksted, garage, skur og repos som en naturlig del af bygningen.Og ønsker I kompromisløse udestunder, er I ligeledes havnet det rette sted. Den 1.913 m2 store matrikel er fyldt med frodige hyggekroge i læ for vind og vejr, både i form af åbne terrasser, orangeri og i skygge under de gamle træer. Haven er lukket med masser af plads til leg, og der er både urtehave og bålsted til virkelig at fremhæve, hvad der er lækkert, når man har så meget plads.OMRÅDEMarker, skovområder og åbne vidder bliver dagligdagen på Turøvej 29. Adressen hører til landsbyen Vollerslev og ligger desuden i overkommelig afstand fra både Bjæverskov, Haslev og Herfølge, hvor I har under seks kilometer til nærmeste skole, indkøb og motorvejsforbindelse….