Beskrivelse
Arkitekttegnet murermestervilla i Tuse med skøn gårdhave og fine uderum
På Tuse Byvej 12 får I en arkitekttegnet murermestervilla til salg, hvor de klassiske rammer kombineres med et indbydende udtryk og en centralt placeret gårdhave. Ejendommen er tegnet af den anerkente arkitekt Marius Pedersens, som er var en ledende skikkelse inde for “bedre byggeskik”.Stueplanet samler opholdsmiljøerne omkring køkken og stuer, der begge har udgang til gårdhaven, som fungerer som hjemmets naturlige omdrejningspunkt. Et praktisk bryggers med egen indgang, gæstetoilet og adgang til den integrerede garage understøtter hverdagen. Førstesalen rummer tre værelser og et badeværelse, mens kælderen tilbyder ekstra plads i de disponible rum. Udenfor venter flere terrasser og en skøn have. I bor i et velfungerende lokalsamfund med kort afstand til hverdagens behov og nem adgang til motorvejen.


