Beskrivelse
Hyggelig villa i Klarup
Område:Boligen er beliggende i Klarup en lille forstads by til Aalborg med 4.830 indbyggere. Klarup er en by, der tilbyder skole, fritidsaktiviteter, børnehaver, diverse indkøbsmuligheder og grønne områder. Aalborg Centrum er også kun 11 kilometer fra boligens beliggenhed, så der er gode muligheder for at opleve Aalborgs mange detailbutikker, spisesteder og gode kulturtilbud.Ni minutter i bil fra boligens beliggenhed finder du Lundby Krat, der er et yndet vandreområde for både to- og firbenede gæster. Der er desuden plads til MTB-spor, hundeskov, shelterhytter og meget mere. Ejendommen:Boligen er opført i 1993 i røde mursten og med hvide vinduesrammer. Boligens 107 kvadratmeter er fordelt på et plan med en tilhørende udestue på 16 kvadratmeter. Udover dette er der også en stor carport på 34 kvadratmeter, hvor der er plads til værktøj, redskaber og lignende. Boligen har også en skøn, ugeneret have samt en stor sydvendt terrasse, hvor der er plads til hele familien.Indretning:Boligens 107 kvadratmeter fordeler sig ud på tre gode værelser, hvor af ét har udgang til boligens badeværelse. Udover dette er der et stort, flot køkken, hvor der også er plads til et spisebord. Stuen er stor og lys med et godt lysindfald fra vinduerne i udestuen – også her er der plads til et stort spisebord, sofahygge og opbevaring. Udestuen er omkranset af store vinduer, der giver et flot udkig til terrassen og haven. Udover dette er der også mulighed for at installere gulvvarme, så udestuen også kan nydes på køligere dage. Boligens have er nem og lige til, eftersom der kun er få bede og buske, der skal passes. Fra den store sydvendte terrasse er der få trin op til haven, hvor børnene kan løbe og lege. Carporten rummer også godt med plads samtidig med det aflukkede værksted, hvor der er plads til diverse hobbyaktiviteter….