Tværgade 2A 0, 5592 Ejby

5592 tvaergade 2a 0 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Modernistisk ejendom med to lejligheder centralt i Ejby

Den klassiske 60er-modernisme lever videre i bedste velgående, især på Tværgade i Ejby. Her præsenterer vi en vellykket ejendom, hvor boligens to etager indeholder to separate lejligheder. Ejendommen udgør en oplagt investeringsmulighed for dem, der vil sammelægge lejlighederne og bo i hele ejendommen, udleje begge lejemål, men den er også ideel for dem, der vil bo i den ene lejlighed og udleje den anden.

Faktisk er det kun få hundrede meter, der skiller ejendommen fra stationen, ligesom E20 ligger femminutters kørsel væk. Inden for byskiltet erstattes det gode regionale udsyn med et glimrende lokalt perspektiv, for med sine godt 2.100 indbyggere har Ejby en perfekt størrelse for mange. Alt fra skole og daginstitutioner til fritidstilbud og handlemuligheder er godt repræsenteret, og med nogle af Lillebælts mest charmerende og mindst overrendte kyststrækninger få kilometer mod vest, er byen godt repræsenteret på alle fronter.

Hvad angår selve ejendommen, er byggeriet umiddelbart genkendeligt for de fleste. Den rationelle byggestil hælder til de funktionelle dyder, og med store vinduespartier i solretningen får boligerne mest muligt ud af lysindfaldet. Det flade built-up-tag er igen blevet moderne, og dét forstår man godt. Her tænker man nemlig ikke kun i kvadratmeter, men i kubikmeter, og den gode rumfornemmelse er en naturlig konsekvens af netop dét.

Desuden formår ejendommen at udnytte den skrånende grund perfekt. Faktisk er lejligheden i stueplan den mindste af de to, og generelt svarer boligen til en klassisk toværelses med soveværelse, stue samt køkken og bad. En lille entré tager imod, og herfra overtager en klassisk fordelingsgang, hvor rummene ligger på venstre hånd som perler på en snor.

Enheden ovenpå nyder til gengæld imponerende god plads. Størrelsesmæssigt er boligen på linje med en lille familievilla, hvilket planløsningen også understøtter. De tre værelser fordeler sig i hjørnerne, og herimellem byder lejligheden på en stue med brændeovn og et køkken med plads til et spisearrangement. Badeværelset er udstyret med kar, og endelig er det store bryggers ganske praktisk placeret, så rummet dublerer som fordelingsgang.

Stuen på overetagen har udgang til en stor tagterrasse, og på modsatte side ligger en dejlig ugeneret baghave. Hver enhed har naturligvis separat indgang, og mod vejen byder forhaven på en lille terrasse og nemme bede, som er dækket med granitskærver.

Kontakt os, og lad os tage en snak om mulighederne….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tværgade 2A 0, 5592 Ejby1.495.000 kr.9.583 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.444 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 156 ㎡Grund: 534 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1962

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x