Tværgade 3, 7660 Bækmarksbro

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Fritliggende andelsbolig med fin have – rigtig god forening

Ingen andre boformer giver lige så stor sikkerhed som andelsboligen. Med en lav andelspris og en lav månedlig ydelse oplever du det bedste fra begge verdener, og når boligen endda ligger centralt på en rolig villavej i Bækmarksbro, er der god grund til at kigge nærmere. Den veludnyttede bolig er endda fritliggende, så her får du præcis samme fordele som ved en regulær villa – inklusiv en dejlig have med en hyggelig pavillon.

Boligen er én af de bedste i den lille forening, som tæller blot syv enheder. Desuden er foreningen meget veldrevet, så alle de praktiske omstændigheder er på plads. Foreningens økonomi er sund, og den lave månedlige ydelse gør boligen ekstra attraktiv. Du får selv hjemme i et pænt og ordentligt rødstenshus, der blev opført i 1989, og som man sidenhen har passet godt på.

Fordelene ved fritliggende hus er talrige, og du kan for eksempel glæde dig over egen carport med integreret værksted og opbevaringsrum. Der er endda plads til yderligere parkering i den store indkørsel, men det er nu alligevel bag huset, du fornemmer uderummenes største aktiver.

Her finder du nemlig en stor, vestvendt gårdhave, som stort set er belagt med fliser fra ende til anden. Dét gør udemiljøet utrolig nemt at holde, og mens du også har et overdækket areal, holder lidt farverige randbede fortsat fast i havefornemmelsen. Det samme gør den lækre drivhuspavillon, hvor du kan følge tomaternes udvikling fra spæde stiklinger til voksne, frugtbærende planter. Pavillonen er i øvrigt møbleret, og det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvordan den har karakter af en lækker udestue, når sæsonen driller.

Selve boligen favner over 73 ganske veludnyttede kvadratmeter. Entréen byder på lidt garderobeplads, og du har plads til vaskefaciliteterne i badeværelset, der ligger på venstre hånd. Til højre finder du det ene af husets to værelser, og ret fremme møder du hjemmets køkken, der er indrettet i en vinkel og desuden har plads til et spisebord. Alle resterende kvadratmeter er tildelt den rummelige opholdsstue, som har udgang til haven, og hvor en energieffektiv varmepumpe på egen hånd kan holde boligen varm og hyggelig.

Bækmarksbro er en hyggelig og meget aktiv landsby med ca. 550 indbyggere. En by i positiv udvikling og med et godt sammenhold. Der er områder med en del nyere huse og stier udlagt i skønne reakreative nærområder ved å og eng. I byen findes et absolut velfungerende foreningsliv, der blandt andet har hjemme i Tangsø Idrætscenter med motionscenter, sportshal, svømmehal, wellness-center og selskabslokaler samt ferieboliger. Mange forskellige tilbud til store og små. Byen har desuden en skole med klassetrin fra 0. til 8 klasse, børnehave og dagplejemødre. Der er gode indkøbsmuligheder i form af ny opført SPAR-butik samt tankstation med værksted. Bækmarksbro ligger godt placeret med ca. 15 km til Lemvig, ca. 24 km til Holstebro og Struer. Der er togforbindelse til Lemvig og Vemb, og der er heller ikke langt til grønne områder ved anlægget og åen.

Vi hører gerne fra jer, hvis I har spørgsmål, og vi arrangerer også med glæde en fremvisning. Tøv derfor ikke med at kontakte EDC Lemvig på telefon 96 63 40 00….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tværgade 3, 7660 Bækmarksbro250.000 kr.3.333 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.303 kr/mdrAndelsboligEnergimærke: DStørrelse: 73 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1989