Beskrivelse
Solidt og rummeligt sommerhus!
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede –
OBS. STRAKS-Fremvisning tilbydes på Tværtoften 2, hvilket betyder at du kan få en fremvisning indenfor 2 timer i hverdage mellem 09.00-17.00.
Nogle fritidshuse hælder til den rustikke side, hvor den klassiske sommerhusstemning griber jer, så snart den moderne komfort giver slip. Omvendt tilbyder andre fritidshuse på en luksuriøs komfort, der minder om den, I har derhjemme. Men der findes en tredje og mere ubefærdet vej – en vej, som dette sommerhus ved Tårup Strand med glæde leder jer ned af.
Der er nemlig noget forfriskende anderledes ved det charmerende hus, som er solidt opført i gasbeton. Byggeåret i 1966 blev kun begyndelsen på rejsen, for en større ombygning i 00’erne gjorde huset mere attraktivt end nogensinde. Til gengæld har havudsigten ikke ændret sig det store – hvis man ser bort fra Storebæltsbroen, som kun gør udsigten bedre og mere dynamisk.
Kun 100 meter skiller jer fra stranden, hvor små bade- og bådebroer giver perfekt anledning til et hurtigt dyp i det klare vand. Følger I vandkanten, kan I spadsere til nogle af de små strandbyer langs den fynske storebæltskyst, men samtidig er beliggenheden også andet og mere end sit naturskønne repertoire. Der er nemlig ikke meget ved et skønt sommerhus, hvis adressen er vanskelig at tilgå. Her er det modsatte nærmest tilfældet, og I rammer motorvejen og broen efter bare et kvarters kørsel.
Er I dermed på udkig efter en investeringsmulighed, har huset et stort potentiale, men som familiesommerhus til eget brug er rammerne også mere end fine. I får hele 109 m2 i halvandet plan, og læg dertil en hyggelig udestue på 24 m2, der ligesom resten af huset fremstår i pæn, helårsanvendelig kvalitet.
Selvom selve køkkenet er opdateret med træbordplader og lyst inventar, gør de synlige bjælker og det nøddefarvede flisegulv køkken-alrummet til bannerfører for den klassiske, rustikke sommerhusstemning. Der står en pillebrændeovn ved trappen, men savner I luksus, åbner I bare døren til badeværelset, som er udført med kække, rubinrøde klinker. Her er det store spabadekar i hjørnet nemlig lige til at flytte ind i. I får et enkelt værelse i stueplan, og derudover gemmer vi det bedste til sidst: nemlig opholdsstuen, som giver et fantastisk udsyn og alene råder over kvadratmeterne på første sal.
På grunden finder I en praktisk carport, og selve haven er anlagt som en smuk blomsterhave med et romantisk snit. Velkommen til Tårup Strand….