Tværvej 12, 5492 Vissenbjerg

5492 tvaervej 12 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Hyggelig familievilla centralt i Vissenbjerg – god plads både inde og ude

I Vissenbjerg inviterer vi til et kig på denne villa, som har mere at byde på end de fleste klassiske 60’er-villaer. Boligen suppleres nemlig af en hyggelig udestue og en rummelig kælder, og med en grund på hele 1.283 m2 får I rigtig god plads over hele linjen. Den centrale adresse trækker også op, og I har få hundrede meter til både skolen og flere af Vissenbjergs gode handlemuligheder.

Ved første øjekast præsenterer ejendommen sig pænt. Både huset og den tilhørende garage er opført i gule, spættede mursten, som føjer en hyggelig dimension til boligen. Det samme gør sprossevinduerne og husets relativt lave taghældning, ligesom de murede gavle giver et minimum af træværk – og dermed vedligehold. Garagen er på 22 m2 og udstyret med el-port, og derudover får I et mindre udhus i den store baghave.

Desuden har huset den særlige fordel, at det nærmest er større på indersiden end på ydersiden. Selve boligen tæller ganske vist 110 overskuelige kvadratmeter, men med 50 m2 kælder er der mere plads at komme efter. Her finder I en række disponible rum, hvoraf de to byder på mange anvendelsesmuligheder, og dertil har I et viktualierum og et lille værksted.

Selve boligen er ovenikøbet godt indrettet, og for nuværende byder hjemmet på to værelser. Skal I bruge et tredje, kan I inddrage et hjørne af stuen til formålet. Opholdsrummene er nemlig så store, at I ikke kommer til at savne kvadratmeter. Foruden stuen har I et lyst køkken-alrum, som er af nyere dato og udført med pænt, afdæmpet inventar. I får endvidere separat toilet og badeværelse med kar, og endelig har køkken-alrummet forbindelse til udestuen, som ligger på husets vestlige side.

I udestuen kan I sidde tørt og lunt, og når sommeren efterhånden får overtaget, byder den store have sig til. I den hyggelige baghave møder I lidt af hvert – både flotte, gamle nåletræer og hyggelige surbundsbede med farverig hortensia.

Er I en børnefamilie, kan I glæde jer til at komme til Vissenbjerg. Byens skole ligger lige rundt om hjørnet, og i modsatte retning finder I både SPAR-købmanden og den lokale 365discount. I bor med andre ord i lidt af et smørhul, og det gælder også i regionalt perspektiv, hvor I har naturen i Vissenbjergbakkerne inden for rækkevidde og kun fem minutters kørsel til E20.

Velkommen til Tværvej….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tværvej 12 , 5492 Vissenbjerg1.195.000 kr.8.371 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.597 kr/mdrVillaEnergimærke: FStørrelse: 110 ㎡Grund: 1283 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1960Sidste tilstandrapport er fra: 2020-01-27 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x