Beskrivelse
Nyrenoveret eetplansvilla få minutters gang fra Bymidten.
Flot og indflytningsklar villa, velegnet såvel den unge som ældre lille familie. Garage og god udhusplads får du med i prisen!Ejendommen er højtbeliggende i byen, men med en regulær have med flot stor sydvestvendt fliseterrasse – Haven er helt plan og nem at holde. Boligen er indenfor de seneste 5 år renoveret med ny vand, el, kloak- og varmesystem. Der er gulvvarme og rigtig god isolering.Sælger har isat Vordingborg køkken for 4 år siden, og badeværelset er totalrenoveret i 2022 i eksklusiv, lækker, rå og moderne stil, og har bl.a. dobbelt brusekabine og hængetoilet.Boligen indeholder: bryggers/entre, køkken, delvist åbent til stue, 2/3 værelser. Vinduer er træ/alu, isat i 2018. Muret garage/udhus på 18 m2 – der kan opnås adgang til dette fra boligen samt et stort udhus/værksted i træ på 27 m2.Ejendommen er beliggende i ældre fredeligt villakvarter, få minutters gang fra Nordmandsmosen og Bymidten. Tværvej ligger centralt, men helt roligt i byen, tæt på skøn natur, men samtidig kun ca. 5 minutters gang fra Bymidten med indkøb, spisesteder og biograf. I det hele taget byder Skibby på det meste i indkøb med 3 supermarkeder, 2 byggemarkeder, skønne blomsterbutikker, tøjforretninger, brilleforretning. I nærområdet kan naturen nydes bynært i Nordmandsmosen og den nyplantede Nordmandsskov, mens Selsø blot 3 km fra Bymidten byder på den mest fantastiske natur med vildtreservat og Nationalpark Skjoldungernes land.Kom og se nærmere på denne skønne villa! Og er du ikke fra lokalområdet, så sæt ekstra tid af og gå eller kør omkring de skønne naturområder eller til en gåtur rundt i byen. Vi glæder os til at vise dig ejendommen – Ring blot 31 40 90 00….