Beskrivelse
Smuk etplansvilla fra 2017 i attraktivt kvarter helt tæt på naturen!
Tvebjerg er et af Aars særdeles populære områder og er i øjeblikket i yderligere udvikling med nyudstykkede grunde og husbyggerier. Naturen er lige om hjørnet og der er nem adgang til midtbyen gennem byens gode stisystemer.
Her får I en god beliggenhed flot udsigt over områdets natur og bagvedliggende marker. Der er en god indkørsel med stor carport, der også passende kan bruges som en overdækket terrasse. Hertil et godt redskabsrum.
Det flotte og stilrene KFS-hus er på 160 kvm bolig, som er indrettet godt med en éntre med åben adgang til bryggers med vaske- og skabsplads. 2 gode værelser og et dejligt badeværelse. Midt i huset er det fantastiske køkken/alrum med loft til kip, akustisklofter og et rigtig godt lysindfald. Her er der god skabsplads og flotte elementer fra Invita med integrerede hvidevarer, vaskeø, udgang til terrasse og åben adgang til stuen. Et virkelig lækkert rum!
I stuen er der god plads til afslapning og til en god sofa, hvor hele familie kan være. Yderligere et godt kontor/gæsteværelse. Stort soveværelse med skabsvæg og eget badeværelse.
Husets kvadratmeter er rigtig godt fordelt og optimalt for de fleste familier. Materialevalgene er stilrene og gode løsninger, som går igen i huset, så der er god sammenhæng i boligen.
Udenfor er der en nem have, gode terrassearealer og flisebelægning hele vejen rundt om huset. Haven og terrasserne er vendt mod syd, så man har sol hele dagen.
Ring for en fremvisning af dette dejlige hus!…