Beskrivelse
Tæt på alle hverdagens gøremålI Svendborgbydelen Tved ligger denne velholdte villa fra 1979 med et boligareal på 116 kvadratmeter. Huset er opført i ét plan og har en funktionel planløsning, der gør boligen let at indrette og enkel at vedligeholde.
Inden døre centrerer hjemmet sig om stuen. Den er rummelig og lys med vinduer, der giver et behageligt lysindfald. Indretningsmulighederne er i kraft af rummets størrelse mange, og der er tilmed en god sammenhæng med haven udenfor, som ligger ugeneret bag huset og byder på både græsplæne og flisebelagt terrasse. Det nydelige køkken i alrummet er også værd at fremhæve, for det passer fornemt ind i husets generelle udtryk med de hvide fronter og de sorte bordplader.Det resterende af planløsningen udfolder sig med tre regulære værelser, der alle som en har fine og behagelige størrelser. Det betyder, at de kan tjene til mange forskellige formål. Bryggerset har plads til vaskefaciliteter og fungerer som en praktisk indgang fra indkørslen. Sidst, men ikke mindst, er der et rummeligt badeværelse med bruseniche og kar.Udendørs findes en garage med tilhørende indkørsel samt en stor flisebelagt forplads med god plads til parkering. Haven er nem at holde og afskærmet af hæk, hvilket giver et privat og roligt udemiljø.Ejendommen ligger i et fredeligt villakvarter i Tved med kort afstand til hverdagens fornødenheder. Der er gåafstand til flere dagligvarebutikker, ligesom I er placeret tæt på skole og pasningstilbud. Foreningsliv, fritidsaktiviteter og rekreative arealer er lige ved hånden, og samtidig har I cykelafstand til den charmerende bymidte.Alt i alt en veldisponeret og velholdt villa med en attraktiv beliggenhed i et etableret kvarter. Kontakt os for en fremvisning.


