Beskrivelse
LejlighedenGør en tryg debut på det københavnske boligmarked, og få fingrene i denne elegante toværelses lejlighed. Her er kvadratmeterne velfordelte, udtrykket indbydende og beliggenheden både rolig og central med ingen vej til det blomstrende Amagerbro.
Der er tale om en 54 m2 stor, velholdt toværelses af klassisk variant med lige de plankegulve, de stuklister og de fyldningsdøre, du måske altid har drømt om at bosætte dig i rammerne af. Denne slags herskabelige detaljer komplementerer store vinduer, der inviterer masser af lys ind i rummene og sørger for en behagelig boligoplevelse. Fordelingsmæssigt byder en entré velkommen og giver herfra adgang til soveværelset med garderobeplads samt stuen og badeværelset, hvor der venter dig en god separat bruseplads og skab til toiletartiklerne. Stuen åbner imidlertid ind til det lyse køkken med gaskomfur.EjendommenLejlighedens herskabelige detaljer hinter til ejendommens opførelse i det tidlige 1900-tal, og også udvendigt afspejles ejendommens opførelsesår i en klassicistisk facade, der pynter på det i det hele taget charmerende gadebillede. I gadeplan foran ejendommen er der parkeringsmuligheder, mens karréen bagtil gemmer på en gård med borde, bænke og cykelskur.
OmrådetI krydsfeltet mellem rolige rammer og summende byliv befinder du dig så godt som bogstaveligt med din nye adresse, for lejligheden ligger på en rolig sidegade og dog kun få skridt fra Amagers hovedpulsåre, Amagerbrogade, som blomstrer op med caféer, specialforretninger og meget mere. Fra lejligheden har du tilmed en gå- eller cykeltur til grønne pusterum i form af Lergravsparken, Amager Fælled og Amager Strandpark, og er der andre bydele i København, der trækker, kan du cykle distancen på ingen tid eller tage turen med metroen fra Amagerbro St., omkring én kilometer væk.
Alt i alt en perfekt base for førstegangskøberen eller det unge par med drømmen om en base i byen. Kontakt os for en fremvisning!


