Beskrivelse
I den lille landsby Udby nær Ørslev og Vordingborg ligger denne hyggelige ejendom på en grund med hele 2.085 kvadratmeter. Her kan I se frem til et hjem på 155 m2 i ét plan fordelt over en rummelig dagligstue, en spisestue, et køkken, tre værelser, et badeværelse og et bryggers. Glæd jer også til terrassen og den skønne have. Velkommen til Tynestræde 12. Ved ankomst møder I ejendommen fra 1878, som toner frem med en hvid facade samt hvidsprossede vinduer og døre. Ved siden af boligen får I en stor garagebygning med mange anvendelsesmuligheder. Indenfor hersker en charmerende atmosfære, som understreges af de fritlagte bjælker i lofterne. I den anseelige dagligstue strømmer sollyset ind fra øst og vest, og takket være rummets fornuftige størrelse er der god plads til at indrette flere sektioner til hyggelige stunder. Fra stuen er der videre forbindelse til det nydelige køkken, som har adgang til spisestuen, der ligeledes kan bruges til andre formål, eksempelvis et hjemmekontor. Soveværelset er stort, så der er god plads til sengen og klædeskabet. Hertil kommer to øvrige værelser, som egner sig godt til børneværelser, eller hvad I har behov for. Badeværelset er pænt arrangeret med moderne inventar og en bruseniche, og til slut får I et bryggers med egen indgang. Haven er flot anlagt med en omfangsrig græsplæne omkranset af høje træer og kønne bede, og dele af den kan nemt inddrages til børnenes legeredskaber. Endelig kan I også glæde jer til at tilbringe sommeren på terrassen mod vest.Skal I pendle, vil I værdsætte at kunne nå motorvejen på knap fem minutter i bil. Derudover bringer samme transportmiddel jer hurtigt til Ørslev, hvor I finder alt til hverdagen i form af skole, daginstitution, indkøb og idrætshal….