Beskrivelse
Skøn 3-værelses på 2.sal
Med dejlig udsigt over Korsør Nor ligger denne lejlighed på 2.sal og med tilhørende lukket og isoleret altan.
Lejligheden er beliggende i ”Tyreengen” som med sine grønne områder og en beliggenhed tæt til indkøb, Korsør lystskov, Korsør Nor og dejlig badestrand er et fantastisk sted at bo. Tyreengen er en velfungerende ejerforening med brugsret til grønne områder, legeplads og boldbane. Motorvejen mod København og Odense samt offentlig transport kan nås inden for blot ganske få minutters kørsel.
Lejligheden indeholder: Entre-/fordelingsgang med skabe, dejligt køkken med elementer og hvidevarer, værelse med skab, soveværelse med skabe – disse 3 rum har alle udsigt over Korsør Nor, badeværelse med kar og gulvvarme, god stue med udgang til 8 kvm lukket og isoleret altan.
Til lejligheden følger desuden kælderrum på 8 kvm, brugsret til vaskekælder, gode parkeringsforhold og fællesområder, samt mulighed for leje af gildesal.
Lejligheden kan først overtages når sælger har fået anden bolig….