Tyrolsgade 10 1-tv, 2300 København S

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Charmerende treværelses hjørnelejlighed centralt på Amagerbro

Hvis du tager metroen fra Kgs. Nytorv, går der ikke mere end fire minutter, før du stiger af på Amagerbro St. Her står Amager Centret fyldt til randen med butikker, mens du kan ane Amagerbrogade, Danmarks længste handelsstrøg, der også byder sig til med masser af fristelser. Fra stationen har du kun 650 meter til dit nye hjem på Tyrolsgade, en hyggelig andelsbolig – og her får du nu første forsmag på, hvilken tilværelse, der er dig i vente.Omme bag hoveddøren bliver du taget imod af de 82 veldisponerede kvadratmeter, hvor du får masser af plads til at brede dig – og hvad end du flytter ind alene, med en kæreste, en roommate eller måske med første barn, skal der nok være plads til jer alle sammen. Fra entréen har du nemlig afsæt til de fleste af boligens rum, hvor du først og fremmest møder køkkenet på højre hånd, der er smagfuldt indrettet med hvide fyldningsfronter og bordplader i træ, ligesom der er blevet plads til alt i hårde hvidevarer, da rummets kurver er udnyttet optimalt. En dør åbner op mod baderummet med terrazzogulv og separat brus i form af et badekar, hvor du kan lade op og nyde godt af lidt hverdagsvelvære. Selve toilettet tilgås fra entréen.Lejlighedens tre regulære rum fordeler sig som to værelser og en stue, da der fra stuen er adgang til hjørneværelset via et sæt dobbelte fløjdøre. Hvor der hidtil har været pæne og klassiske plankegulve, er der i begge værelserne lagt sildebensgulve, som står smukt til de enkle stuklofter og det gode lysindfald. Rummene er selvfølgelig enormt indretningsvenlige, og så er det værd at bemærke, at standen på hele lejligheden er rigtig god, så du faktisk kan flytte direkte ind.Andelsboligmarkedet kan være lidt af en jungle, men på Tyrolsgade rammer du endelig jackpot. Denne andelsboligforening har nemlig en meget sund økonomi, og ejendommen har en utroligt lav belåningsgrad. Som beboer får du yderligere adgang til det hyggeligste gårdmiljø indrettet med terrasse og legeområder.Amagerbro er virkelig et kvarter under opsejling. Hyggelige caféer, lækre spisesteder, små forretninger, vinbarer og kulturelle arnesteder popper jævnligt op i nabolaget, hvor du bl.a. kan nyde godt af et godt måltid på Mad & Kaffe og et glas naturvin på Café Josephine. Du bor desuden tæt på de hyggelige arealer omkring Lergravsparken, og hopper du på cyklen, når du hurtigt naturskønne Amager Fælled til den ene side, og Amager Strand til den anden side. Indre By er også blot en smuttur væk på cykel, og har du en hverdag på KUA, ligger campus 1,5 kilometer fra dit nye hjem.Hvorfor skal du købe denne bolig? Fordi det er en unik mulighed for at komme sikkert ind på andelsboligmarkedet, og det endda med en solid og mulighedsrig planløsning og en eftertragtet adresse….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tyrolsgade 10 1-tv, 2300 København S2.440.442 kr.29.761 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.002 kr/mdrAndelsboligEnergimærke: CStørrelse: 82 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1900