Beskrivelse
Attraktiv 2-værelses med lave ejerudgifter og yderst central beliggenhed!
Er du på udkig efter det perfekte forældrekøb, det kommende hjem i studietiden eller er du bare klar til at lave din første gode investering – så kig med her.Vi har nu fornøjelse af at byde jer velkommen indenfor på en yderst central placering i en smuk rødstensejendom fra 1904. På Tyrolsgade bor du tilbagetrukket fra trafik og støjgener, men alligevel kun et øjeblik fra et pulserede byliv med alt man kunne ønske sig. Lige fra et hav af restauranter, til caféer, barer (øl el. vin), take-away, fitness, indkøb og meget mere. Fra lejligheden kommer du hurtigt til Amager Strandpark og i gåafstand (helt præcist syv minutter) til metrostationerne Lergravsparken og Amagerbro. Ønsker du at ramme indre by, kan du på et kvarter på cykel nå det meste af København.Lejligheden har to flotte og lyse værelser, hvoraf det ene er i forlængelse med køkkenet. Væggen er ikke bærende, så her er rig mulighed for at indrette sig med det populære køkken/alrum som mange ønsker sig i dag. Sælger har indrettet værelset som ligger op af køkken, som en hyggelig stue ogspisestue. Køkkenet er rigtig nydeligt og funktionelt som det er nu, hvor hver en krog er udnyttet til opbevaring. Her er dejlig lyst, og med god skabs-og bordplads samt en lille opvaskemaskine.Soveværelset er stort og lyst og her er god plads til stor seng, masser af skab samt evt. arbejdsplads.Badeværelset er flot, moderne, stilrent og udvidet fra det oprindelige Københavner toilet. Det er praktisk indrettet med separat brus. Ejendommen bliver passet godt på af den aktive bestyrelse som også afspejler den sunde økonomi, der leder til de lave ejerudgifter. Til lejligheden er fælles faciliteter som inkluderer en fin vaskekælder med nye maskiner, en flot og hyggelig gård med drivhus, cykelparkering – en masse sommersol og fællesmøbler til fri afbenyttelse. Dertil har lejligheden brugsret til disponibelt kælderrum.Forældrekøb, udlejning og husdyr er alle tilladt….