Beskrivelse
Ejendom med stort potentiale ved Horsens
Omtrent ti kilometer nordøst for Horsens centrum ligger denne mulighedsrige ejendom i naturskønne omgivelser og med udsigt til de åbne marklandskaber. Boligen trænger til en kærlig hånd, men for både boligen, udbygningerne og den store grund gælder det, at potentialet for udvikling er stort. Velkommen til.Adressen hedder Tyrrestrupvej 51, og på trods af den landlige placering er I ganske tæt på alt det, I måtte få brug for i hverdagen. Indkøb, pasningstilbud og skole nås alt sammen i Søvind, som I finder cirka tre kilometer mod øst, mens I hurtigt kan gå til nærmeste busstoppested. Skov og flot natur er også en væsentlig del af lokalområdet, og hvis I skal pendle, er det værd at vide, at både Horsens, Odder og Aarhus er let tilgængelig i bil.Udefra præsenterer villaen sig med en klassisk facade, hvor røde mursten ledsages af et rødt tag. Som I træder inden døre, ankommer I til en bolig, der udfolder sig over 140 kvadratmeter fordelt på to etager. I stueplan råder I over to rummelige stuer, der er placeret i forlængelse af hinanden, et funktionelt køkken samt to værelser og et badeværelse. Førstesalen udgøres af et uudnyttet loftsrum og et værelse. Kælderen består af et disponibelt rum.Grunden er stor, den er på knap 4.500 kvadratmeter, og således har I udmærkede muligheder for alt fra selvforsyning ved anlæggelse af en køkkenhave eller dyrehold. Sidstnævnte understøttes af den anseelige udbygning, der med en opdatering vil kunne tjene som stald. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller yderligere information allerede i dag….