Beskrivelse
FLOT EJENDOM MED SKØN UDSIGT TIL TYSTRUP SØ
Ejendommen er beliggende i den hyggelige landsby Tystrup i naturskønt og fredet område ved Tystrup-Bavelse Søerne.
Den ideelle bolig til familien, som ønsker sig god plads. Her er store lyse rum, højt til loftet og flotte gulve. Skøn stue med gulvvarme og flot udsigt. 1. salen er flot istandsat med bl.a. lækkert badeværelse, nye kviste og gulvvarme. Der er flotte afslebne Pitch Pine gulve i det stor alrum, og væggen mellem alrum og køkken er forberedt for en større åbning. Der er installeret fibernet og huset opvarmning ved luft til vand varmepumpe.
Dejlig stor grund i to niveauer, hvor niveauet med stueplan er én stor gårdterrasse, hvorfra udsigten kan nydes i fulde drag. Herudover er det en stor græsplæne med god plads til leg og boldspil.
Boligen indeholder: Stor entré. Dejlig stor udsigtsstue med udgang til terrassen. Stort alrum i forbindelse med køkkenet. Ældre køkken med udgang til gårdterrassen. Stort soveværelse. Ældre badeværelse. Nedgang til kælderen. 1. sal: Stor repos med fordelingsgang. Soveværelse med udgang til altan med skøn udsigt. 2 store værelser. Flot moderne badeværelse med bruseniche. Kælder: Stort bryggers. Fyrrum. Viktualiekælder.
Tystrup-Bavelse er kendt for sine naturskønne omgivelser. Her er kort afstand til Sorø´s sydlige del Frederiksberg med gode indkøbsmuligheder, skole m.v. Sorø har en central beliggenhed på Sjælland. God infrastruktur med bl.a. motorvejsforbindelse til København og Fyn/Jylland samt tog hver ½ time mod København og Fyn/Jylland. Her er 5 min. til Sorø Golfklub med 18 hullers golfbane. Ligeledes kort afstand til Røde Hus Naturinstitution og Fuglebjerg, som byder på alle faciliteter….