Beskrivelse
Sommerhus med en skøn beliggenhed
Fritidshuset er beliggende på en flot, lyngklædt og let kuperet naturgrund på hele 1981m². Omkring huset er der flere dejlige læ- og solrige terrassekroge, hvor man kan nyde tilværelsen helt ugenert. Tyttebærvej er beliggende i den sydlige del af Henne Strand og herfra er man blot en 10 minutters gåtur fra Henne Strands pulserende liv, feriestemning og de mange indkøbsmuligheder, cafeer samt restauranter – og ikke mindst Hennes populære badestrand og Vesterhavet. Der er heller ikke langt til områdets 18 hullers golfbane eller Blåbjerg Plantages og Filsø´s helt unikke natur.
Huset benyttes kun til privat brug og er derfor ikke tilmeldt udlejning.
Huset indeholder: Entré med plads til garderobetøjet og et depot/vaskerum. Via en fordelingsgang er der adgang til de tre soveværelser. To af værelserne er med køjesenge og det sidste værelse er med en dobbeltseng. Klinkebelagt badeværelse med brus, vask og toilet. Lys og funktionel køkkenafdeling med god bord- og skabsplads. Fra køkkenafdelingen er der adgang til husets hjerte, stuen. I stuen er der god plads til at have en spisedeling samt en hyggekrog. Her er desuden charmerende indmuret brændeovn med kombineret bænk samt udgang til terrassen. Fra stuen har man et smukt udsyn til grunden og den omkringliggende natur.
Er I på udkig efter et hyggeligt og meget personligt sommerhus med en god beliggenhed, så kunne Tyttebærvej 25 sagtens være noget for jer.
Kontakt os for fremvisning….