Beskrivelse
Renoveret rødstensvilla tæt på alt i Dronningborg
BOLIGEN:Turen går indenfor til en pæn og velholdt boligoplevelse i villaen på Udbyhøjvej 198. Huset er nemlig renoveret i perioden mellem 2020-22, og forbedringerne tæller blandt andet et nyt tag og et nyt fjernvarmeanlæg i 2020. Badeværelset blev opdateret året efter, og senest er der i 2022 installeret nyt køkken samt udskiftet radiatorer i stueetagen. Den lyse bolig fordeler sig over to etager med 86 veludnyttede kvadratmeter. I får en førstesal, hvor to værelser er indrettet med loft til kip og fritliggende hanebånd, mens det ene værelse afsluttes af en fransk altan. I stueetagen er pladsen derimod dedikeret til en entré, et badeværelse med brus og et åbent opholdsrum, hvor stue og køkken-alrum ligger ud i ét. Har I brug for et tredje værelse, kan der desuden inddrages en del af stuen. EJENDOMMEN:På adressen bydes I velkommen af en klassisk rødstensvilla med byggeåret, 1949. Foran huset er der anlagt en grusbelagt indkørsel, der leder mod carporten, og derudover får I også en garage i forbindelse med husets kælderetage. Denne etage råder over 54 pæne bonuskvadratmeter, som fordeler sig på et disponibelt rum, et vaskerum, et nydeligt flisebadeværelse og et oplagt værksted. Selve villaen er opført på en 890 kvadratmeter stor grund, så der er god plads til udelivet i den dejlige baghave. Haven er indrettet med en græsplæne og flisebelægning, hvilket gør den nem at holde, og fliseterrasserne vender perfekt mod solen i syd og vest. OMRÅDET:Jeres boligjagt ender i den nordøstlige bydel, Dronningborg, hvor I kommer til at bo kun tre kilometer fra centrum af Randers. Samtidig bor I med gåafstand til alle dagligdagens gøremål i Dronningborg. I en radius af kun 800 meter fra jeres adresse finder I blandt andet Rismølleskolen, nærmeste børnehus, to gode indkøbsmuligheder samt Dronningborghallen med diverse idrætsfaciliteter….