Beskrivelse
Velkommen til udmarken – et gennemrenoveret sommerhus
Velkommen til udmarken – et gennemrenoveret sommerhus med nordisk udtryk og moderne komfort. Dette sommerhus er et sjældent fund – fuldstændig indflytningsklart, hvor alt det store arbejde allerede er gjort. Her mødes klassisk sommerhuscharme og moderne funktionalitet i et lyst og harmonisk udtryk, der gør huset ideelt til både weekendophold og helårsbrug.Ejendommen består af tre bygninger, der tilsammen danner en velfungerende helhed. Den oprindelige bygning har gennemgået en omfattende renovering med ny facade i Thermowood, som både har efterisoleret og givet huset sit karakteristiske nordiske udtryk. Taget har gennemgået en større renovering, med nyt tagpap, vindskeder m.m., skiftet vinduer, døre, etableret ny el, og i forbindelse med renoveringen er der etableret nye indvendige afløb.Indvendigt fremstår alt nyt, herunder er nyt stilrent køkken med opvaskemaskine, et nyt moderne badeværelse med gulvvarme, samt nye gulve og overflader der tilsammen skaber et lyst og indbydende miljø. Tilbygningen fra 2006 fungerer som huset naturlige samlingspunkt med opholdsstue og pejs, som er godkendt efter de nyeste regler og derfor ikke skal udskiftes. Denne del er ligeledes nymalet med nye møbler. Sælger har overvejet at dele det store soveværelse op, men ville lade det være op til køber selv.Det tilhørende anneks er istandsat med renoveret tag, efterisoleret lofter og frisk maling – perfekt til gæstehus, kontor eller ekstra opholdsrum.Udendørs indbyder en helt ny træterrasse til samvær og afslapning i solen. Grunden fremstår rå og enkel med store rododendronbuske, men giver samtidig den nye ejer mulighed for at forme efter egne ønsker – ideelt for dem med grønne fingre .Kort sagt et sommerhus, hvor kvalitet, komfort og æstetik går hånd i hånd – og hvor du blot kan flytte ind og nyde resultatet af en gennemført renovering med respekt for huset sjæl.


